Mens solfangere til varmt vand har været brugt i mange år i Danmark, er solceller til produktion af elektricitet først blevet almindelig i løbet af de seneste år. Først nu er teknologien og prisen ved at være sådan, at det er økonomisk interessant for private at investere i solcelleanlæg.

Samtidig har såvel håndværkerfradrag og den såkaldte nettomålerordning gjort det langt mere interessant at overveje at installere solceller.

Nettomålerordningen betyder, at man i dag kan bruge det offentlige elnet som erstatning for at batteri, idet man kan sælge strømmen fra solcellerne, når de producerer for meget og købe den tilbage på et tidspunkt, hvor éns solceller producerer mindre, men hvor man selv har brug for mere el.

Håndværkerfradraget betyder, at man kan fratrække op til 15.000 kroner pr voksen i husstanden, hvilket betyder at man i en typisk familie vil kunne fratrække 30.000 kroner i udgifterne til opsætning af solceller.

Der findes flere forskellige typer solceller, som varierer både i pris, ydelse og har forskellige fordele og ulemper afhængig af, hvor de skal monteres, og hvordan de skal benyttes. Uanset hvilken type solceller, man anskaffer, vil man dog stort set altid have brug for en Inverter - eller vekselretter - koblet til anlægget, idet solceller producerer jævnstrøm, mens de fleste husholdningsapperater er beregnet til at bruge vekselstrøm. Til visse ting - fx belysning - kan man dog trække strøm ud af solceller på samme måde, som man kan gøre med et bilbatteri.

Nogle solceller har en høj virkningsgrad, så de producerer mere energi per kvadrat meter end andre. Således producerer monokrystalinske solceller typisk mere strøm i forhold til arealet end polykrystalinske solceller. Det betyder, at man kan klare sig med færre solcellemoduler på taget, end ved andre typer solceller. Monokrystalinske solceller har typisk effektivitet på 14 - 16 procent, hvilket kan give et årligt udbytte på omkring 130 kilowattimer per kvadratmeter.

Monokrystallinske solceller er ofte sorte er gråsorte og er oftest lettere at få til at passe ind i et moderne design. De monokrystallinske solceller har således mange fordele. Til gengæld er de dyrere, og der stilles store krav til, at de monteres korrekt. Det er vigtigt, at de peger mod syd og typisk står i en vinkel på 35 - 40 graders hældning, så de yder maksimalt, når solen skinner.

Polykrystallinske solceller kendes ofte på deres lidt blålige skær, som ofte skinner lidt i solen. Samtidig er de ofte designmæssigt mere firkantede og er ofte monteret i alluminiumsrammer, som kan gøre dem lidt sværere at indpasse i en bygning, hvis man lægger vægt på udseendet. Polykrystalinske solceller er typisk også lidt mindre effektive end de monokrystalinske solceller. Typisk har polykrystalinske solceller en virkningsgrad på 12 - 14 procent, svarende til, at de kan yde omkring 120 kwh om året per kvadratmeter.

Polykrystallinske solceller har til gengæld fordel af, at de typisk er lidt billigere i indkøb. Samtidig er de ikke helt så kritiske overfor, hvordan de placeres, så selv om den maksimale ydelse er mindre, kan de godt i gennemsnit producere pænt, da de også producerer pænt, når solen ikke vinkelret på solcellerne.

Der produceres og eksperimenteres i disse år med solceller af mange forskellige materialer. En del af udviklingen går også i retning af de ikke-krystalinske solceller, heriblandt de amorfe silicium celler, som ofte sælges i form af tyndfilm. Der udvikles meget på tyndfilm, som blandt andet har den fordel, at de er langt mere fleksible og kan monteres alle mulige steder. Man kan endda producere tyndfilm solceller, så de er semitransperante og derfor kan klæbes på ruder, som stadig er gennemsigtige.

Der sker også en rivende udvikling indenfor amorfe solceller, som gør tyndfilm-solcellerne billligere og billigere. De har dog indtil videre stadig det minus, at de producerer relativt lidt strøm per kvadratmeter. Moduleffektiviteten er typisk 6 - 10 procent, svarende til, at én kvadratmeter kan producere omkring 70 kwh om året - altså næsten kun halvdelen af produktionen fra de monokrystalinske celler. Det kan naturligvis opvejes af, at de amorfe solceller er billigere, og hvis man har plads nok på taget - eller andre steder - så, er det måske ikke noget problem.
 

Solceller monteret på et lidt usædvanligt hus i det eksperimenterende samfund Friland på Djursland.